Det var i det herrens år 3296 at 3.verdenskrig brød ud. Krigen havde længe været omtalt. Landene havde være oppe og slås i lang tid, men ingen syntes at tage truslerne alvorligt, selvom lugten af krig hang som en tung sky over byerne. Man havde i lang tid kunne fornemme krigen i vinden, høre fjendens tørstende våben, der sagte kaldte på blod - blodet der løb gennem vores årer.
Denne dystre stemning spredte uro blandt byers befolkninger, men ingen gjorde noget. De regnede med at regeringen ville klare det, for de havde jo teknologien til at udslette fjenden. Folket stolede blindt på regeringen og tog derfor ikke sagen i egen hånd, og blot nogle måneder senere var krigen brudt ud; Bomber fløj rundt omkring, pistolskud haglede om ørene, men folket gjorde intet. De stolede på regeringen og var villige til at ofre menneskeliv i troen på at alt nok skulle gå. Det gik stadig ikke op for dem at regeringen ikke kunne vinde, da ligbunkerne voksede i tagt med at skud blev affyret.
Krigen varede i nogle måneder og skrigene fra faldne kvinder, børn og mænd syntes ikke at stoppe. Natten syntes langsomt at glide ud i dagen, så solen kun sjældent sås. Lyden fra faldende bomber og larmen fra pistolskud syntes langsomt at tynde ud, men det samme skete med lyden af mennesker. En uigennemtrængelig stilhed havde lagt sig over verden, og lugten af forrådnede lig sværmede omkring de ødelagte byer. Der var ikke længere nogen dyr at høre, ikke længere lyden af mennesker der gik rundt. Alt lå stille hen. Verden var blevet ødelagt på grund af menneskets grådighed og intet syntes at være tilbage.
Der gik flere uger efter krigen, før små lyde af skrab mod jorden hørtes. Mennesker kom ud fra små huler i jorden.
De fleste var så beskidte, at man ikke kunne se hvordan de så ud, men de var anderledes... de havde ændret sig siden krigen brød ud, men de vidste det ikke selv endnu;
De, der havde overlevet, følte sig anderledes og fortabte, som de nu stod der i deres forhenværende hjem, som nu var smadrede. Alt håb syntes at være forsvundet fra de overlevende, men deres adfærd og tankerne begyndte langsomt at ændre sig, og deres udseende begyndte også at forandres. Deres gener var ødelagt og blev genopbygget af tilfældige molekyler. Menneskeheden var ikke længere menneskeheden, men en form for forskellige væsner. Folk som før kendte hinanden og havde været venner i mange år blev fremmede for hinanden, og folk som havde været deres fjender blev deres allierede. Virkeligheden var gået i stå, og alt hvad der før var, var væk. Folk var gået tilbage i tiden, al teknologi var næsten som forsvundet. Hvis man var heldig kunne man finde en pistol som stadig virkede, eller et køretøj som kunne starte.
Ting som før havde betydet alt for mennesker havde nu ingen værdi, verden var gået i stå og en ny generation var begyndt.
